Om Goldtreat
Den videnskabelige påvisning af at celler i væv fremkalder frigivelse af små mængder guldioner fra metallisk guld, er grundlaget for den rationelle anvendelse af Berlock
® implantaterne, som Goldtreat konceptet bygger på. Ud over den forskning som foregår på Universiteterne, vil Goldtreat netværkets klinikker løbende indsamle og bearbejde resultater med henblik på en konstant forbedring behandlingsformen.
Goldtreat navnet og logoet er din sikkerhed som dyreejer for at behandlingen udføres med de mest optimale guldimplantater, der er tilgængelige og efter en standardiseret metode, som er ens uanset på hvilken Goldtreat klinik indgrebet udføres.
Alle deltagende klinikker har gennemgået Goldtreats træningsprogram og er fortrolige med behandlingsprincippet. Netværkets klinikker vil løbende deltage i efteruddannelsesprogrammer, ligesom de til stadighed vil modtage information om de nyeste forskningsresultater. I Danmark foregår forskning i biofrigjorte guld-ioners virkning på forskellige former af betændelsesreaktioner på Universiteterne i Århus og Aalborg.